Det eneste suspekte var Amalies sidemand der forlod bussen og hans bagage lidt før grænsen. Vi sagde til guiden at han altså havde glemt sin bagage, men vi fik et høfligt "okay miss" 2 gange og så var det ligesom ikke et emne vi skulle tage op mere. Efter grænsekrydsningen holdt vi en kort pause, og pludselig stod han der igen og ville gerne ind og sidde på sin plads. Hvordan han kom over grænsen spurgte vi ikke ind til. Det var nok fordi han havde lyst til at gå over....
Den suspekte taske. Der gudskelov ikke indeholdt en bombe, som vi frygtede ;)
Hello Cambodia!
I sidste ende ankom vi til Phnom Penh, og for første gang på turen havde vi ikke bestilt et hotel, og vi tog derfor biblen aka. Lonely Planet under armen og gik ud i byen i de lune 36 grader. En insisterende tuk-tuk chauffør, som vi senere lærte hed Tony, fulgte efter os og tilbød at køre os til backpacker området. Vi viftede ham væk i et kvarterstid, før vi overgav os og lod ham køre os til området for 2 USD. Her fandt vi et hotel og kollapsede efter endnu en rejsedag. Tony havde inden da været temmelig opsat på at køre os rundt igen dagen efter, og fik ham overtalt til at køre væk, mod at vi fik hans telefonnummer så vi kunne ringe dagen efter. Det viste sig at være helt unødvendigt, for Tony-drengen stod sørme klar foran hotellet dagen efter. Endnu engang lod vi os overtale og blev kørt til Toul Sleng Museum, der er et fængsel fra tiden hvor Cambodia lå under Khmer Rouge regimet. Herefter tog vi til Killing Fields hvor fangerne blev kørt til henrettelse efter afhøringstotur i fængslet.
Hele oplevelsen var meget rørende og gjorde dybt indtryk på os alle. Skræmmende at det ikke er så mange år siden at det stod på.
Resten af dagen var alle lidt tyngede at oplevelsen, men vi så det royale palads og nød en hyggelig middag, inden vi hoppede tidligt i seng klar til afgang til Siem Reap i dag.
Gestus ved en af massegravene ved Killing Fields.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar