onsdag den 26. februar 2014

Hygge i Uncle Ho City ✌️ (Det er ikke en joke, det kalder de ham faktisk)

Med forventningerne på et minimum og træthed på max ankom vi kl 20:30 d. 19/2 til Ho Chi Mihn City.   Heldigvis var vores hotel i gåafstand, og efter at have afværget alle "Taxi Madame??"-erne befandt vi os snart på vores hotel på 'gaden hvor det sker', Bui Vien. Efter en lille nudel ret og en god nats søvn var vi klar til at take on Saigon! På trods af at byen er opkaldt efter den nu meget døde, uhyggeligt voksfigurlignende tidligere præsident, vi så i Hanoi, er byen det absolut modsatte af død og kedelig. Vi besluttede os derfor at booke et par ekstra overnatninger, for at få det hele med👍👍

Dag 1 gik med skønt vejr, sightseeing og en lang gåtur gennem den gamle del af Saigon, som vi fandt i Lonely Planet (kan klart anbefales). Martha påtog sig sædvanligvis rollen som den formidable tourguide, og fik guidet de imponerede turister (Alberte og Amalie) gennem gamle antikke gader, fine arts museum, Ben Than markedet, postkontoret, Notre Dam katedralen (yes, den ligger der) og diverse parker, springvand og statuer.
Den dejlige dag sluttede med at vi flottede os og tog på restauranten Shri, på 26. etage, og spiste en middag for konger. Bagefter tog vi på Heli Skybar og drak alt for dyre drinks på 52. etage😮😝😎, og aftenen sluttede skønt på plastiskstole i børnestørrelse, med øl til 5 kr på de lokale gadebarer🍻🎉
Alberte lytter til guidens spændende facts
Ben Than marked
Notre Dam Katedralen 
Turtle springvand
Skybar veiws👀👍

Efter en god aften startede dag 2 ud med tømmermænd, men vi fik da kæmpet os ud i en bus, der kørte os til en udendørs udstilling af de klaustrofobiske, underjordiske gange vietnamesiske soldater befandt sig og navigerede rundt i under Vietnamkrigen, samt kopier af forfærdelige fælder og våben, der blev brugt under krigen. Inden da havde vi et lille pit stop på Handicaped Handicraft, hvor handicappede (primært ofre for agent orange) lavede diverse brugskunst.

Vores sidste dag i HCMC blev brugt på mere byvandring og et besøg på krigsmuseet, sammen med en sød pige ved navn Julie, som vi mødte på vores tur til Mekong floden. Vi blev alle meget berørte over udstillingen og de forfærdeligheder krigen førte med sig.

    Handicaped Handicraft 
    Fælde med bambusspid, brugt under Vietnamkrigen
    Martha og en vietnamesisk soldaterdukke

Alt i alt har vi haft en fed oplevelse i HCMC og en skøn tid i Vietnam. Vi har nydt hver eneste dag, fået meget alsidige oplevelser af landet, gastronomien, naturen og kulturen. 
Tak for nu Vietnam, gamle dreng, håber vi ses igen en dag 😊! 
Cambodja here we come!👍😎❤️🎉💪🍻✌️

søndag den 23. februar 2014

Mekong Delta

Vi er lige nu i Ho Chi Minh og nyder storbyen. Midt i vores ophold her tog vi på en tur til Mekong Deltaet. Her så vi en pagoda, en "bifarm", en kæmpe slange, hvordan man laver kokosslik, hvordan man laver risnudler, en rismark og ikke mindst deltaets kendemærke, det flydende marked. Endnu en gang blev vi grundigt guidet (pisket) gennem programmet og var fuldstændigt smadrede begge dage. 
Den største oplevelse skulle vise sig at være på hotellet, hvor der på værelse havde dannet sig en mindre sø efter en ukendt lækage fra loftet. Den vietnamesiske løsning blev et håndklæde på gulvet... Så var der vel heller ikke mere vi kunne brokke os over, var der?
En smuk pagoda
En Buddhas balle
Hatteshopping
Mere hatteshopping
Slange
Mere slange
Kroko
Hestevogns kørsel
Martha laver risnudler
Det flydende marked
Det flydende marked 
Soon-to-be risnudler
En "autentisk" sejltur på floden, sammen 1000 andre turister og en låne hat. 
Endnu en lånehat.

På turen mødte vi en sød dansk pige, Julie, som lige har startet en solo rejse i Vietnam. Vi fulgtes rundt med hende i Mekong og har aftalt at være sammen igen i dag i Ho Chi Minh. Skønt med lidt nyt selskab og tilføjelse til samtalerne, der unægteligt bliver lidt interne efter 4 uger. 

Indlæg om Ho Chi Minh kommer snart! :)

Rejsekrammere fra os alle 3!











tirsdag den 18. februar 2014

Dalat og Muine

Efter Nha Trang tog vi turen videre til Dalat, et stop vi ikke havde planlagt i første omgang, men efter anbefaling fra en af Marthas højskole venner ændrede vi planer.
Dalat var en rigtig hyggelig by, meget anderledes end resten af det Vietnam vi har set, da det ligger oppe i bjergene.
Den første dag brugte vi i ægte turiststil, i minibus med guide. Vi så en silkefabrik, en græshoppefarm, et vandfald, et buddistisk tempel, en kaffeplantage (indebar et stop ved et kaffetræ, og så videre, men altså det tæller vel også), en blomsterfarm og et broderimuseum.
Det vildeste den dag var nok at Martha og Amalie begge spiste en græshoppe!

Dagen efter brugte vi i eventyrets tegn. Vi lagde alle hæmninger og al frygt og bestilte en dag med canyoning, der betød at vi skulle rappelle ned af vandfald! Det var grænseoverskridende, sjovt, hårdt og adrenalin fremkaldende. Det højeste vandfald var 24 m og indebar en afslutning med 4 m fritfald :O Martha var presset, men klarede det vildt flot og flyttede mange grænser den dag. Det gjorde vi sådan set alle sammen. Amalie lukkede øjnene og sprang 14 m frit fald. 
Det blev en rigtig hyggelig dag og vi var grydeklar efter 8 timer.
Her ses en sløret udgave af Alberte på vej ned af det store vandfald.

Vi tog til Muine herefter, hvor vi har nydt 2 dage i solen. Meget tiltrængt efter de begivenhedsrige dage i Dalat. Det eneste turistede vi har foretaget os her er at se den lille ørken der ligger en times tid udenfor byen. Meget fint og turistet....

Nu tager vi bussen videre til Ho Chi Minh, det sidste stop i Vietnam.













torsdag den 13. februar 2014

We're not russian!

Efter Hoi An, gik turen til strandbyen Nha Trang, hvor vores ultimative plan var at slappe af. Turen fra Hoi An til Nha Trang forgik i en sitting-bus i 13 timer (takket være vores dejlige busselskab -.-), så da vi endelig var fremme, blev det til en lang lur på hotelværelset. Herefter gik vi en tur ud i byen hvor vi havde aftalt at mødes med nogle af Marthas venner fra Zanzibar.
De efterfølgende dage fik vi tiden til at gå med afslapning på stranden og besøg i badelandet Vinpearl. 
Her ses liften, som transporterede os over til badelands-øen.

To dejlige sommerpiger i liften 
Lettede piger efter en vild men flot rutsjebanetur over et bjerg. 

Frisk juice på et gadehjørne 😍😍😍
Der blev også tid til en sjov bytur på en undervandspub! 😂😂😂

Det viste sig at Nha Trang er russernes vietnamesiske paradis. Det betød at menukortene som udgangspunkt var på russisk og de fleste vietnamesere kunne tale basic russisk. Til vores irritation resulterede denne russiske invasion i at vi flere gange blev tiltalt på russisk, og vores mest brugt sætning blev "we're NOT russian". Ofte med et strejf af hvæs og aggresivitet. En enkelt gang begyndte en russer endda at himle op om hvor meget vi lignede russer, efter at vi køligt havde afvist hans tiltale på russisk. Hans velmente kompliment, blev ikke modtaget med positivitet fra vores side.
Gudskelov reddede en taxachauffør hele oplevelsen i Nha Trang med ordene: "one, two, three, beautiful!" mens han pegede på hver af os. Vi takker denne vietnamesiske gut for den sødeste selvtillidsbooster nogensinde!

Hoi An

Undskyld stilheden.. Vi har simpelthen for travlt, og har det alt for sjovt :)!
Efter motorcykelturen havde vi 4 dage i Hoi An. Hoi An er meget hyggelig gammel by, der er kendt for dens mange skræddere. Det udnyttede vi til fulde, og fik alle 3 syet flere ting. Enhver pigens drøm. Det blev derfor også vores hovedbeskæftigelse at cykle fra skrædder til skrædder og bestille, samt prøve de ting vi fik syet. Vi cyklede et par gange ned til den centrale del af byen, som er meget hyggelig og charmerende, og en enkelt gang kørte vi på stranden. Vi sluttede besøget af med en tur på posthuset, hvor alle vores indkøb blev sendt hjem.
Derfra tog vi natbussen til Nha Trang, en oplevelse der endnu en gang brillerede med at være en kaotisk oplevelse. Det busselskab får ikke mange tomler op ad:( (til orientering (og måske også advarsel) hedder det Camel Travels).
Lækkert hotel! (The Earth Villa - 300kr pr. Nat)