Dalat var en rigtig hyggelig by, meget anderledes end resten af det Vietnam vi har set, da det ligger oppe i bjergene.
Den første dag brugte vi i ægte turiststil, i minibus med guide. Vi så en silkefabrik, en græshoppefarm, et vandfald, et buddistisk tempel, en kaffeplantage (indebar et stop ved et kaffetræ, og så videre, men altså det tæller vel også), en blomsterfarm og et broderimuseum.
Det vildeste den dag var nok at Martha og Amalie begge spiste en græshoppe!
Dagen efter brugte vi i eventyrets tegn. Vi lagde alle hæmninger og al frygt og bestilte en dag med canyoning, der betød at vi skulle rappelle ned af vandfald! Det var grænseoverskridende, sjovt, hårdt og adrenalin fremkaldende. Det højeste vandfald var 24 m og indebar en afslutning med 4 m fritfald :O Martha var presset, men klarede det vildt flot og flyttede mange grænser den dag. Det gjorde vi sådan set alle sammen. Amalie lukkede øjnene og sprang 14 m frit fald.
Det blev en rigtig hyggelig dag og vi var grydeklar efter 8 timer.
Her ses en sløret udgave af Alberte på vej ned af det store vandfald.
Vi tog til Muine herefter, hvor vi har nydt 2 dage i solen. Meget tiltrængt efter de begivenhedsrige dage i Dalat. Det eneste turistede vi har foretaget os her er at se den lille ørken der ligger en times tid udenfor byen. Meget fint og turistet....














Ejjj....hvor I dog bare nyder livet, tøser. Jeg er gået i gang med at indsamle græshopper, så I ik ska sulte, når I kommer hjem. Nyd trippet forsat... ;-)
SvarSlet