fredag den 14. marts 2014

For 2,5 uge siden: Siem Reap!

Efter Phnom Penh tog vi bussen de 130 km til Siem Reap, det tog kun 8 timer. I Cambodia er asfaltveje ikke det mest udbredte. De få der er der, er dækket af sand og grus. 
Siem Reap er byen hvorfra man besøger tempel området, bl.a indeholder Angkor Wat. Vi bestilte en tuktuk til dagen efter kl. 5, så vi kunne den smukke solopgang henover verdens største religiøse bygningsværk. Sikke et syn! :
Resten af dagen kørte vi fra tempel til tempel og så de smukke og gamle bygninger. Vi mødte en buddhistisk kvinde der gav os flettede armbånd på, som hun lige velsignede foran en lille Buddha inden.
Ved Angkor Wat var det mest underholdende de vilde aber, som godt vidste hvad der var i turisternes plastikposer. Vi var vidne til en asiatisk kvinde, der i vild panik fik stjålet sin morgenmad, fra stædig og iskold abe. Den åbnede pakken og tog er par bider af brødet, spiste salaten og lod resten af æggesandwichen ligge. Der er åbenbart nok dumme turister med mad, til at man som abe må være kræsen. 
Ved templet mødte vi Stine, som både Martha og Amalie kender fra gymnasiet. Vi mødtes med hende og hendes veninde igen om aftenen til en middag i Siem Reap, som lå delvist mørklagt af en strømafbrydelse.
Siem Reap var en hyggelig by, med et kæmpe marked og gader med masser af liv. Vi var ærgerligt over at måtte forlade Cambodia efter kun 5 dage, så vi må tilbage engang og de resten af landet, der skulle være meget smukt! 




For 3 uger siden: Phnom Penh - Hello Cambodia!

Så er vi taget videre og har haft 2 overnatninger i Phnom Penh, hovedstaden i Cambodia. Bustur og grænseovergang gik over al forventning og tog ikke mere end 20 min. 
Det eneste suspekte var Amalies sidemand der forlod bussen og hans bagage lidt før grænsen. Vi sagde til guiden at han altså havde glemt sin bagage, men vi fik et høfligt "okay miss" 2 gange og så var det ligesom ikke et emne vi skulle tage op mere. Efter grænsekrydsningen holdt vi en kort pause, og pludselig stod han der igen og ville gerne ind og sidde på sin plads. Hvordan han kom over grænsen spurgte vi ikke ind til. Det var nok fordi han havde lyst til at gå over.... 

Den suspekte taske. Der gudskelov ikke indeholdt en bombe, som vi frygtede ;)

Hello Cambodia!

I sidste ende ankom vi til Phnom Penh, og for første gang på turen havde vi ikke bestilt et hotel, og vi tog derfor biblen aka. Lonely Planet under armen og gik ud i byen i de lune 36 grader. En insisterende tuk-tuk chauffør, som vi senere lærte hed Tony, fulgte efter os og tilbød at køre os til backpacker området. Vi viftede ham væk i et kvarterstid, før vi overgav os og lod ham køre os til området for 2 USD. Her fandt vi et hotel og kollapsede efter endnu en rejsedag. Tony havde inden da været temmelig opsat på at køre os rundt igen dagen efter, og fik ham overtalt til at køre væk, mod at vi fik hans telefonnummer så vi kunne ringe dagen efter. Det viste sig at være helt unødvendigt, for Tony-drengen stod sørme klar foran hotellet dagen efter. Endnu engang lod vi os overtale og blev kørt til Toul Sleng Museum, der er et fængsel fra tiden hvor Cambodia lå under Khmer Rouge regimet. Herefter tog vi til Killing Fields hvor fangerne blev kørt til henrettelse efter afhøringstotur i fængslet. 
Hele oplevelsen var meget rørende og gjorde dybt indtryk på os alle. Skræmmende at det ikke er så mange år siden at det stod på. 
Resten af dagen var alle lidt tyngede at oplevelsen, men vi så det royale palads og nød en hyggelig middag, inden vi hoppede tidligt i seng klar til afgang til Siem Reap i dag.


Gestus ved en af massegravene ved Killing Fields.









onsdag den 26. februar 2014

Hygge i Uncle Ho City ✌️ (Det er ikke en joke, det kalder de ham faktisk)

Med forventningerne på et minimum og træthed på max ankom vi kl 20:30 d. 19/2 til Ho Chi Mihn City.   Heldigvis var vores hotel i gåafstand, og efter at have afværget alle "Taxi Madame??"-erne befandt vi os snart på vores hotel på 'gaden hvor det sker', Bui Vien. Efter en lille nudel ret og en god nats søvn var vi klar til at take on Saigon! På trods af at byen er opkaldt efter den nu meget døde, uhyggeligt voksfigurlignende tidligere præsident, vi så i Hanoi, er byen det absolut modsatte af død og kedelig. Vi besluttede os derfor at booke et par ekstra overnatninger, for at få det hele med👍👍

Dag 1 gik med skønt vejr, sightseeing og en lang gåtur gennem den gamle del af Saigon, som vi fandt i Lonely Planet (kan klart anbefales). Martha påtog sig sædvanligvis rollen som den formidable tourguide, og fik guidet de imponerede turister (Alberte og Amalie) gennem gamle antikke gader, fine arts museum, Ben Than markedet, postkontoret, Notre Dam katedralen (yes, den ligger der) og diverse parker, springvand og statuer.
Den dejlige dag sluttede med at vi flottede os og tog på restauranten Shri, på 26. etage, og spiste en middag for konger. Bagefter tog vi på Heli Skybar og drak alt for dyre drinks på 52. etage😮😝😎, og aftenen sluttede skønt på plastiskstole i børnestørrelse, med øl til 5 kr på de lokale gadebarer🍻🎉
Alberte lytter til guidens spændende facts
Ben Than marked
Notre Dam Katedralen 
Turtle springvand
Skybar veiws👀👍

Efter en god aften startede dag 2 ud med tømmermænd, men vi fik da kæmpet os ud i en bus, der kørte os til en udendørs udstilling af de klaustrofobiske, underjordiske gange vietnamesiske soldater befandt sig og navigerede rundt i under Vietnamkrigen, samt kopier af forfærdelige fælder og våben, der blev brugt under krigen. Inden da havde vi et lille pit stop på Handicaped Handicraft, hvor handicappede (primært ofre for agent orange) lavede diverse brugskunst.

Vores sidste dag i HCMC blev brugt på mere byvandring og et besøg på krigsmuseet, sammen med en sød pige ved navn Julie, som vi mødte på vores tur til Mekong floden. Vi blev alle meget berørte over udstillingen og de forfærdeligheder krigen førte med sig.

    Handicaped Handicraft 
    Fælde med bambusspid, brugt under Vietnamkrigen
    Martha og en vietnamesisk soldaterdukke

Alt i alt har vi haft en fed oplevelse i HCMC og en skøn tid i Vietnam. Vi har nydt hver eneste dag, fået meget alsidige oplevelser af landet, gastronomien, naturen og kulturen. 
Tak for nu Vietnam, gamle dreng, håber vi ses igen en dag 😊! 
Cambodja here we come!👍😎❤️🎉💪🍻✌️

søndag den 23. februar 2014

Mekong Delta

Vi er lige nu i Ho Chi Minh og nyder storbyen. Midt i vores ophold her tog vi på en tur til Mekong Deltaet. Her så vi en pagoda, en "bifarm", en kæmpe slange, hvordan man laver kokosslik, hvordan man laver risnudler, en rismark og ikke mindst deltaets kendemærke, det flydende marked. Endnu en gang blev vi grundigt guidet (pisket) gennem programmet og var fuldstændigt smadrede begge dage. 
Den største oplevelse skulle vise sig at være på hotellet, hvor der på værelse havde dannet sig en mindre sø efter en ukendt lækage fra loftet. Den vietnamesiske løsning blev et håndklæde på gulvet... Så var der vel heller ikke mere vi kunne brokke os over, var der?
En smuk pagoda
En Buddhas balle
Hatteshopping
Mere hatteshopping
Slange
Mere slange
Kroko
Hestevogns kørsel
Martha laver risnudler
Det flydende marked
Det flydende marked 
Soon-to-be risnudler
En "autentisk" sejltur på floden, sammen 1000 andre turister og en låne hat. 
Endnu en lånehat.

På turen mødte vi en sød dansk pige, Julie, som lige har startet en solo rejse i Vietnam. Vi fulgtes rundt med hende i Mekong og har aftalt at være sammen igen i dag i Ho Chi Minh. Skønt med lidt nyt selskab og tilføjelse til samtalerne, der unægteligt bliver lidt interne efter 4 uger. 

Indlæg om Ho Chi Minh kommer snart! :)

Rejsekrammere fra os alle 3!











tirsdag den 18. februar 2014

Dalat og Muine

Efter Nha Trang tog vi turen videre til Dalat, et stop vi ikke havde planlagt i første omgang, men efter anbefaling fra en af Marthas højskole venner ændrede vi planer.
Dalat var en rigtig hyggelig by, meget anderledes end resten af det Vietnam vi har set, da det ligger oppe i bjergene.
Den første dag brugte vi i ægte turiststil, i minibus med guide. Vi så en silkefabrik, en græshoppefarm, et vandfald, et buddistisk tempel, en kaffeplantage (indebar et stop ved et kaffetræ, og så videre, men altså det tæller vel også), en blomsterfarm og et broderimuseum.
Det vildeste den dag var nok at Martha og Amalie begge spiste en græshoppe!

Dagen efter brugte vi i eventyrets tegn. Vi lagde alle hæmninger og al frygt og bestilte en dag med canyoning, der betød at vi skulle rappelle ned af vandfald! Det var grænseoverskridende, sjovt, hårdt og adrenalin fremkaldende. Det højeste vandfald var 24 m og indebar en afslutning med 4 m fritfald :O Martha var presset, men klarede det vildt flot og flyttede mange grænser den dag. Det gjorde vi sådan set alle sammen. Amalie lukkede øjnene og sprang 14 m frit fald. 
Det blev en rigtig hyggelig dag og vi var grydeklar efter 8 timer.
Her ses en sløret udgave af Alberte på vej ned af det store vandfald.

Vi tog til Muine herefter, hvor vi har nydt 2 dage i solen. Meget tiltrængt efter de begivenhedsrige dage i Dalat. Det eneste turistede vi har foretaget os her er at se den lille ørken der ligger en times tid udenfor byen. Meget fint og turistet....

Nu tager vi bussen videre til Ho Chi Minh, det sidste stop i Vietnam.